Informations about Kas/Turkey / Lycian coast
Om SirenaOm KasKurserDykkersitesVores BådVores TeamHotelPriseKontakt OsHjem
 
Kas / Türkei

Kas’s historie
Byen var i antikken kendt som Habesos, men er i dag bedre kendt under dens senere navn, Antiphellos. Antiphellos var i fortiden havneby for den antikke by Phellos. Arkæologer sporer byen tilbage til det fjerde århundrede f.kr., men den er dog muligvis ældre endnu. Antiphellos var mest betydningsfuld i den romerske og senere byzantiske periode, hvor den var centrum for biskopper.

Antiphellos havde desuden betydning for fortidens søhandel og var i den romerske periode kendt for sin eksport af svampe. Senere blev byen angrebet af araberne og kom ind under de seldjukkiske territorier  hvor den for en tid var kendt under navnet Andilfi. Efter Seldjuk emperiets fald, blev byen indlemmet i Osmannerriget, hvorefter den tog navnet ‘Kas’. Navnet ‘Kas’ betyder ‘øjenbryn’ eller ‘noget buet’, hvilket hentyder til den form byen har taget under de mange høje bjerge, der omkranser den.

Kas i dag
Livet i byen er koncentreret omkring havnen, hvor byens tehaver, restaurenter, moskeer og butikker befinder sig. Havnen, som er lille og charmerende, er fyldt med fiskerbåde og turbåde, der arrangerer udflugter i området. Byen har et moderat natteliv og  mange forskellige og spændende butikker.

Kas er aldrig blevet så populær som andre byer langs middelhavet, fordi den ikke har lange sandstrande. Dette har dog gjort, at byen ikke er blevet ødelagt af for meget turisme. Kas har et stort udbud af friluftsaktiviteter som kanoroning, hiking, vandski, mountainbiking, dykning og paragliding. Hovedaktiviteten er dog  koncentreret omkring scubadykning, og dykkere fra hele verden kommer hertil for at nyde de mange smukke dykkersites i området.

Klimaet i Kas
Sommeren i Kas er tør og og varm med temperaturer i højsæsonen paa omkring 35 grader. Om vinteren kan temperaturen om natten falde til under de ti grader, mens det om dagen er mildt. Det mest populære tidspunkt at besøge Kas er mellem april og oktober.

Overnatning i Kas
På grund af Kas’s størrelse er der ingen “all-inclusive” hoteller i byen. Der er dog mange små, hyggelige og billige hoteller så vel som pensionater og private værelser. Gennemsnitsprisen for disse ligger mellem 30-45 USD for et dobbelværelse med morgenmad. Der er ligeledes mange villaer og lejligheder til leje i og omkring Kas.

Transport
Lufthavnene i Dalaman og Antalya  er dem der ligger tættest på Kas. Det tager omkring tre timer i bus at nå hertil fra Dalaman og lidt længere tid fra Antalya. Sirena Diving Center arrangerer gerne transporten fra og til lufthavnen.

Herunder viser vi billeder af Kas. Klik på billedet for at se det i en større udgave.
Klick für grössere Ansicht Klick für grössere Ansicht
Klick für grössere Ansicht Klick für grössere Ansicht
Klick für grössere Ansicht Klick für grössere Ansicht
Klick für grössere Ansicht Klick für grössere Ansicht
 

 

 

 

 

 

 

 

Om SirenaOm KasKurserDykkersitesVores BådVores TeamHotelPriseKontakt OsTop of Page